Lars Hove-Olesen, er iblandt vores mest erfarne ambassadører med våbenhåndtering, fordi at han har tjent 25 år i hæren som tidligere kaptajn, og har været udsendt til Afghanistan, Kroatien, Bosnien og Kosovo.
I hans tid i Forsvaret, har Lars været medansvarlig for afprøvning og udvælgelse af enkeltmands udrustning, herunder mini-droner, night-vision og termisk udstyr.
I dag arbejder han som skydeinstruktør og skydeleder.
Som ambassadør, tester Lars alle vores Hikmicro produkter, for at afprøve holdbarhed og kvalitet under realistiske forhold. Enhver termisk håndspotter eller night vision enhed vi har overdraget til Lars, er med stor grundighed blevet afprøvet for at sikre at alle specifikationer fra leverandøren, kan måle sig med virkeligheden.
I denne artikel, beskriver Hikmicro ambassadøren, Lars, med egne ord hvordan han oplever den termiske håndspotter, Falcon FH35.
"I lidt over et år har jeg brugt en termisk håndspotter fra Hikmicro. Indledningsvist i forbindelse med regulering af mårhund, men senere også til naturoplevelser samt jagt i Sverige og Sydafrika. Modellen, jeg har brugt, er en Falcon FH35, den har en sensor med en høj termisk følsomhed, der kan identificere og artsbestemme ud til 400-500 meter – Alt afhængigt af artens størrelse selvfølgelig..
Under regulering af mårhund har mine skudafstande været max 60m, oftest noget under, og til det formål har FH35 været et godt redskab at have med i jagttasken. Optikken er et godt kompromis, hvis du anvender termisk til jagt i både skov og på mark, for stor en brændvidde vil trække det lukkede terræn for tæt på og gode observationer vil blive besværliggjort.
Til vildsvinejagt i Sverige er en mellemstørrelse termisk sensor også ganske god, positiv identifikation og kønsbestemmelse er ikke noget problem ud til 150m. Med spotteren i hånden kommer du ikke galt afsted og skyder det forkerte dyr – På sin egen facon yder den termiske spotter også en sikkerhed for de dyr, der ikke skal skydes.
Sikkerheden i en håndspotter kunne også anvendes i Danmark, såfremt at loven tillod generel anvendelse af termisk optik under jagt i Danmark. De steder jeg går på jagt er der periodevis også anden aktivitet end dyreliv, og under flere observationsture uden våben, har jeg oplevet menneskelig bevægelse tæt forbi de skudretninger jeg har i selvsamme område. Det var en god læring for mig i forhold til, hvor jeg nu skulle være opmærksom næste gang jeg skulle på jagt – Særligt, når jeg ikke kan tage spotteren med på jagt.
Under bjergjagt på zebra i Sydafrika har jeg haft bruget spotteren til dens oprindelige formål, men igen også med et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Spotteren gav ofte et godt varsel på 400-500 m, når zebraerne kom i min retning og jeg kunne bruge tiden til, at opnå en god skydestilling uden stress og jag. Under jagterne var vi jægere placeret med individuel afstand på 400-700 meter langs den dal, hvor vi jagtede zebra, og ofte bevægede vi os rundt på den top vi nu var blevet placeret, vi var ikke stationære. Igen var spotteren rar at have med, når jeg skulle gå i stilling og tage et skud på vildtet – Jeg brugte den aktivt til, at finde både drivere og andre jægere, så deres sikkerhed kunne være i top.
Under jagten i Sydafrika var min PH (Professional Hunter) også meget begejstret for min håndspotter. Både i bjergene men også i det lavere terræn trumfede spotteren nogle gange det skarpe PH-øje. Igen var det et spørgsmål om, at spotteren købte os mere tid til positiv identifikation samt ordentlig og sikkert skud mod vildtet.
Den termiske håndspotter et rigtig godt redskab, der giver dig muligheder for bedre og mere sikker jagt, men giver ikke ulige forhold overfor vildtet. Den termiske optik anvendt sammen med en kikkert og optikken på dit gevær, er det, der giver grundlaget for om du kan tage skuddet eller ej – Kuglen er dit ansvar indtil den ligger stille."
Skrevet af:
Lars Hove-Olesen
