Indsigtsfuld, smart, kreativ og forelsket i skoven - sådan vil vi beskrive Lars Hove-Olesen, en jæger fra Danmark og vores HIKMICRO ambassadør. Vi ville gerne finde ud af, hvilke tanker Lars gør sig, når han skal ud og finde nyt udstyr og om han ville dele dem med andre jægere. Læs videre, hvis du kunne tænke dig at finde ud af, hvilke tanker en veteran fra hæren gør sig når han skal finde nyt udstyr.
Vejen igennem mørket er nogle gange spærret af natudstyr. Valgene er mange og vælger man ikke det rigtige udstyr, kan det være ødelæggende for jagten.
Du sidder i jagtstigen, sensommerbrisen glider over dit ansigt, det er din tur til en stor svensk keiler. Dit grej er seneste nye, alt skal blive godt.
En svag puslen fra det levende hegn 50 meter foran dig signaler gris i nærheden, du trækker din termiske håndspotter op foran øjet og tænker, ”dig skal jeg nok finde.”
Du sætter din 50mm termiske håndspotter op foran øjet og fanger et glimt af store hjørnetænder, men det forsvinder hurtigt igen. Febrilsk griber du din riffel med front monteret termisk optik og i et kort øjeblik ser du en kæmpe gris forsvinde ud af din synsvidde.
Gennem sammenbidte tænder syder frustrationer og forbandelser
Vejen udenom forbistringer
Inden du køber grej til jagt, så er en opgaveanalyse på sin plads. For mange vil det måske være et fremmed begreb, det kommer fra den militære verden og er noget alle enheder gennemfører før enhver opgave.
Med lidt omskrivning til civilt kan vi omskrive opgaveanalysen til ”jagtanalysen” og pinde det ud i nogle relevante punkter for jagten, og dermed sikre, at vi får købt det rigtige udstyr til den jagt vi nu skal på.
Jagtanalyse er ikke et formelt begreb, men et bud på en analyse kunne være de her fire punkter.
Hvad er den forventede jagtafstand og hvilken type optik skal du bruge?
- Skal du have 35 eller 50mm håndspotter?
- Skal det være front monteret 1x forstørrelse optik eller 2-3x forstørrelse selvstændig optik? Har du en almindelig optik, du ikke vil tage af dit jagtgevær.
Hvad er tilladt i det land du skal på jagt i? Er det jagt i både dagslys og om natten, eller kun en af de to?
- Dagslys: Almindelig optik + termisk håndspotter?
- Om natten: Termisk håndspotter + nat optik eller termisk?
- Nat og dag: Termisk håndspotter + nat eller termisk selvstændig optik, eller front monteret optik?
Dit budget, hvad er der råd til?
- Skal du have stor eller lille termisk sensor i dine optiker?
- Skal du have ekstern lygte?
- Skal dine optiker være med eller uden afstandsmåler?
Der er nok overvejelser til at blive forvirret over og ønsker man, at undgå frustration på jagtpladsen, så er ovenstående bestemt en væsentlig øvelse at gennemføre.
Er den højeste brændvidde og største termisk sensor altid det du bør købe?
Kigger man efter termiske optiker, så er der en forskel i prisen på optiker med en lille og en stor termisk sensor. Ligeledes kan prisen variere mellem forskellige brændvidder på optiker med den samme termiske sensor.
Når vi snakker afstand og anvendelse af termisk udstyr, så kan det deles op i behovet for, at kunne detektere tilstedeværelsen af et muligt mål eller evnen til at kunne identificere den specifikke art og eventuelt køn af et muligt mål.
Skal du bruge den termiske spotter til udelukkende at detektere et mål, og derefter håndtere resten igennem riffeloptikken, så er der ikke behov for en opløsning, der kan skelne hår på 300m afstand. Dermed bliver udgiften til valg af termisk spotter også lavere.
Som tommelfingerregel kan håndspottere med brændvidde på 35mm bruges effektivt til jagt ud på 300m afstand. Hermed ikke sagt, at man ikke kan se dyrene tydeligt eller artsbestemme på længere afstande, men skal det gøres ud fra et sikkert og etisk sundt grundlag, så holder reglen fint.
Dyrets størrelse har jo selvsagt også noget at sige i den ligning, det er nok nemmere at artsbestemme mellem et stykke kronvildt og råvildt, end hvis du skal finde forskel på en kanin og en hare på 300m.
25 og 35mm håndspottere er bedst anvendt i tæt og lukket skov terræn med kortere afstande. Her vil den bredde brændvidde lade dig overvåge et bredere stykke af skoven og lade dig spotte vildtet før det kommer for tæt på. Mange 35mm håndspottere fås også med en stor termisk sensor, så du kan zoome ind uden tab af detaljer, hvis du kommer ud på lidt større afstande end vanligt.
Ligger dine primære jagtafstande på 200m og længere, så vil en 50mm brændvidde være et bedre bud på en spotter samt optik. Her vil den høje brændvidde og en stor termisk sensor give bedre mulighed for, at arts og kønsbestemme på længere afstande.
Brug tid på nettet, tag på jagtmesser og kig på udstyr, og tal med en jagtmakker, som allerede har noget af det grej du kigger på. Træf en beslutning på et vægtet grundlag.
Det ligger selvfølgelig altid til den enkelte jæger, at beslutte hvilket grej der skal købe, men jagtanalysen og kan hjælpe dig til et godt valg af grej, der passer til dine jagtforhold.
Målet er den gode jagtoplevelse og kød i fryseren.
Om Lars Hove-Olesen
Lars er jæger, journalist og veteran fra Hæren.
"Glæden ved skydning opstod som 8-årig via et kinesisk luftgevær og fortsatte ind i voksenårene, hvor tjeneste i Hæren bød på rigtig meget skydeuddannelse samt erfaring som skydeinstruktør."
"Jagttegnet kom til i 2004 og jagten er det, der danner grundlaget for skydetræningen i dag."